Bæredygtig udvikling

Naturen er et uvurderligt aktiv for turismen, som kan drage økonomiske såvel som sociale fordel af naturen. Det er derfor i erhvervslivets og samfundets interesse at bidrage til beskyttelse og bevarelse af Vadehavets økosystems integritet for at få gavn af udpegningen som verdensarv. Det Trilaterale Vadehavssamarbejde arbejder hen mod øget forståelse for og samarbejde mellem naturbeskyttelseorganisationer og erhvervssektoren. Vores koncept for bæredygtighed er baseret på definitionerne i Konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD) og afspejlet i Vadehavsplanen.

Den overordnede politiske målsætning er at udvikle en harmoniseret, integreret trilateral forvaltningstilgang til Vadehavets økosystem med udgangspunkt i dets fredede områder, aspekter af landskab og kulturarv samt verdensarvens integritet, herunder bæredygtig udnyttelse.


 

Bæredygtig vækst

Interreg VB projektet, "PROWAD LINK - Protect & Prosper" vil afdække potentialet i naturområder som et potentiale for bæredygtige job og udvikling. Vi vil gøre dette ved at arbejde sammen med små og mellemstore virksomheder (SMV’er) om at udvikle naturen som et brand med fordele for både SMVer og naturen. Partnere i Danmark, Tyskland, Nederlandene, Norge og Storbritannien vil i samarbejde SMVér udvikle nye, bæredygtige produkter og tilbud med udgangspunkt i en gensidig ”natur-erhverv-benefit-cyklus”.


 

Bæredygtig turisme

Der blev, efter anmodning fra Verdensarvskomiteen udarbejdet en trilateral strategi for "bæredygtig turisme i destinationen Verdensarv Vadehavet" inden for INTERREG IV B-projektet "PROWAD - Protect & Prosper". Strategien blev godkendt af samarbejdet i 2014. Den trilaterale strategi, som nu bliver implementeret i samarbejde med turismeinteressenter i Vadehavsregionen, har til formål at øge opmærksomheden på de forpligtelser, der er til at beskytte stedets enestående universelle værdi, til at fremme bæredygtig turisme og de fordele, der kan være for lokalsamfundene.

Implementeringen af strategien koordineres og understøttes af Vadehavsbestyrelsens arbejdsgruppe Strategi for Bæredygtig Turisme (TG-STS), som udgøres af repræsentanter fra regionale myndigheder og offentlige organisationer, , turisme- og marketingsorganisationer og grønne NGO'er.

Gruppen blev oprindeligt dannet som støtte for PROWAD-projektet, for at fremme samarbejdet med regionale og lokale interessenter inden for de eksisterende regionale arbejdsgrupper og netværk.